Pernilles oase for børn

Privat Pasningsordning

Hvem er jeg?

Jeg hedder Pernille og er 47år.

Jeg er gift med Martin som jeg har tre dejlige børn med, nemlig Josefine, Oliver og Nicoline på henholdsvis 24, 22 og 19 år. De to ældste er flyttet hjemmefra og har deres egne boliger her i vores ejendom, så de kommer tit forbi.

Vi bor i en dejlig  andelsforening i Stefansgade på Nørrebro, hvor vi har et skønt gårdmiljø med masser af plads til at lege på.

Indendørs er der ligeledes god plads at boltre sig på. Her er allergi venligt da hjemmet selvfølgelig er røgfrit, uden gulvtæpper og husdyr.

Jeg har siden jeg var 18 år arbejdet i vuggestue og senere blev jeg så dagplejer. Det har altid været de små børn jeg har brændt for og derfor er dette job det mest naturlige valg for mig.

Jeg har taget en PGU(pædagogisk grunduddannelse) og har ellers løbende været på kurser med relation til børn i alle årene. Både mad kurser, forældresamarbejde, førstehjælp og meget andet.

Og hvorfor så vælge at blive privat?

Jo, jeg synes det er attraktivt at være den som står for planlægningen af dagen og ligeledes den som har ansvaret for at få jeres børn godt rustet til at komme videre ud i livet.

Som privat skal jeg selv sørge for at have arbejde, hvilke er endnu en gulerod til at gøre mit arbejde super godt for ellers er der jo ikke ”kunder” i butikken.

Som privat passer er det mig som har ansvaret for jeres børn i dagtimerne og det er et ansvar jeg tager meget alvorligt.

Jeg vil gøre mit til at jeres børn får et godt afsæt her fra mig og vil være helt klar til børnehaven når den tid kommer.

Pernille